To familier ønsker et fælles sommerhus med plads og samliv mellem begge familier.
Ønsker og kravene fra de to familier tog både udgangspunkt i de to familiers behov og hensynet til naturen. Familierne bestående af henholdsvis fire (1 v + 3 b) og fem (2 v + 3 b) personer ønskede et fælles sommerhus med plads og samliv mellem begge familier, men de ville også gerne have huset indrettet sådan, at det var muligt for hver familie at trække sig tilbage og blot være sammen alene som familie. Desuden skulle sommerhuset være indrettet, så de ikke behøvede åbne og opvarme hele huset, når kun en enkelt familie var i huset.
Opgaven skulle løses i 1:50, byggematerialet var træ, der kunne ikke bygges helt ned til vandet, og klipper og træer på grunden måtte ikke fjernes.
Med de mange ønsker og krav in mente kom eleverne på Arkitektur & Bydesign med rigtig mange løsninger, som de fleste af os sagtens kunne se os selv holde ferie i.