www.designhojskolen.dk-img-2689-2000x1000
15. juni

Visuel Kommunikation redder regnskoven

Visuel Kommunikation

Under corona lockdown tegnede elever fra Visuel Kommunikation dyr inspireret af Randers Regnskov. Deres illustrationerne er nu udstillet og sat til salg i Randers Regnskov, hvor alle penge går ubeskåret til regnskoven i Bigai, Ecuador.

Af — Camilla Karlshøj

Da højskolen var lukket under corona lockdown, fik eleverne fra Visuel Kommunikation til opgave at tegne dyr inspireret af Randers Regnskov. Da hele Danmark var lukket ned, blev der sendt live fra Randers Regnskov på Facebook, hvor dyrepassere fortalte og fremviste de forskellige dyr. Det var inspirationskilden til opgaven på Visuel Kommunikation, og eleverne kunne sidde derhjemme på computeren og få indblik i Randers Regnskovs dyreliv. Da eleverne igen kunne vende hjem til højskolen, blev alle illustrationer printet på Riso-printeren, der kan printe de flotteste farver i forskellige farvelag.

Et begrænset antal illustrationer er udstillet og sat til salg i Randers Regnskov. Alle pengene fra salget går ubeskåret til regnskoven i Bigai, Ecuador, som Randers Regnskov ejer og arbejder for at bevare som den er  nemlig fuld af dyr- og planterarter.

www.designhojskolen.dk-img-2359-2000x1333

Nogle elever tegnede i hånden, og andre lavede deres projekt i Illustrator.

www.designhojskolen.dk-img-2352-2000x1396

Illustrationerne blev printet på vores Riso-printer, som kan printe kraftfulde farver i flere farvelag.

www.designhojskolen.dk-img-2527-2000x1333

Alle på Visuel Kommunikation hjalp til med at pakke illustrationerne fint ind, inden de skulle afsted til Randers Regnskov.

www.designhojskolen.dk-hoejskole-design-randers-regnskov-illustration-5-1

Færdigt arbejde. Der gik en lille uge med klargøring af illustrationerne.

SAMSUNG CSC

Madoka, Chili, Nanna og Mathilde var med i Randers Regnskov for at lave udstillingen.

www.designhojskolen.dk-img-2638-2000x1499

Pigerne blev lidt 'starstruck' da Asser, som er én af de to dyrepassere fra skoletjenesten kom forbi.

www.designhojskolen.dk-img-2705-2000x1480

Illustrationerne blev placeret nøje for at lave en flot udstilling.

www.designhojskolen.dk-img-2671-2000x1592

Mette Grønning, der underviser og var initiativtager til projektet, sørgede for at alt så knivskarpt ud.

www.designhojskolen.dk-img-2711-2000x1333

Kommer du forbi Randers Regnskov så kig ind i madpakkerummet, hvor illustrationerne er udstillet.

www.designhojskolen.dk-img-2761-2000x1333

Efter opsætning var der mulighed for at hilse på nogle af de dyr, som eleverne har tegnet.

Den Skandinaviske
Designhøjskole