www.designhojskolen.dk-vk-dsc00411-2000x1000

Visuel Kommunikation

Visuel Kommunikation handler om at møde verden og kommunikere med den. Vi er nysgerrige på alt og nægter at lade os begrænse af forbigående trends og ligegyldige modeluner. Du lærer at idéudvikle, researche og analysere dig frem til din egen personlige stil. Og du bliver udfordret på din nysgerrighed og får masser af brugbare værktøjer til at omsætte dine tanker til visuelle udtryk. Fra print og design til digitale medier, fotos og levende billeder.

Introduktion

Visuel Kommunikation er et forrygende miks af grafisk design, interaktionsdesign og illustration. På DSDH lærer du at idéudvikle, researche og analysere. Du bliver udfordret på din idérigdom, og du får værktøjer til at omsætte dine idéer til visuelle udtryk. Gennem research og analyse dykker vi ned i forskellige problemstillinger, og du lærer, hvordan man formidler budskaber og historier visuelt.

Du bliver klogere på typografi, layout, komposition, form og farve. En del af vores projekter kommer til live i hånden, og du bliver introduceret til analoge teknikker som tegning, træsnit og linoleumstryk.

Vi skaber originale plakater, indpakning, bøger, piktogrammer, logoer, foto, serigrafi eller mere konceptuelle projekter, hvor formen er fri, og der er endeløst højt til loftet. De fleste projekter kommer til live på vores velindrettede Mac-værksted. Her får du koncentreret undervisning og lærer at bruge Adobe-programmerne Illustrator, Photoshop og InDesign – alt det du får brug for, hvis du overvejer at søge ind på en af de forskellige designuddannelser herhjemme. 

Vi bestræber os på at lave opgaver, der udfordrer dig ligegyldig, hvilke forudsætninger du har, når du begynder på DSDH. Og når du forlader os, vil du have lært at lave præsentationsmateriale, der rykker, så din portfolio-mappe står skarpt og vækker omverdenens interesse.

Fakta

Semesterstart
Forår og Efterår
Varighed
24 uger (Forår) — 20 uger (Efterår)
Undervisningssprog
Dansk
Alt kan ske
Underviser
Semesterstart
Forår og Efterår

Værksted. Du får din egen arbejdsplads, som er helt din egen - men der er også plads til samarbejde i vores lokaler.

Skærmliv. Du får grundig introduktion til de vigtigste programmer i Adobe.

Vi arbejder med en mange forskellige materialer. Kul, papir, gips, spraydåser, tusch. Fortsæt selv listen.

Synergi og samarbejde. Vi arbejder forskelligt fra projekt til projekt. Solo, makkerpar og grupper.

Fra process til resultat. Diversiteten i opgaverne og de færdige produkter er stor.

Dialog. Vi afslutter alle projekter med præsentation. Feedback og andre øjne på ens arbejde.

www.designhojskolen.dk-vk-dsc06661-scaled
www.designhojskolen.dk-vk-vk-gallery-2-scaled
www.designhojskolen.dk-vk-dsc06643-scaled
www.designhojskolen.dk-vk-vk-gallery-4-scaled
www.designhojskolen.dk-vk-vk-gallery5-5-scaled
www.designhojskolen.dk-vk-vk-gallery-1-scaled

Værksted. Du får din egen arbejdsplads, som er helt din egen - men der er også plads til samarbejde i vores lokaler.

Skærmliv. Du får grundig introduktion til de vigtigste programmer i Adobe.

Vi arbejder med en mange forskellige materialer. Kul, papir, gips, spraydåser, tusch. Fortsæt selv listen.

Synergi og samarbejde. Vi arbejder forskelligt fra projekt til projekt. Solo, makkerpar og grupper.

Fra process til resultat. Diversiteten i opgaverne og de færdige produkter er stor.

Dialog. Vi afslutter alle projekter med præsentation. Feedback og andre øjne på ens arbejde.

Undervisningsform

På Visuel Kommunikation får du din egen faste arbejdsplads, hvor du kan fordybe dig i opgaverne, udstille din arbejdsproces og indsamle materialer, der inspirerer dig. Vi råder over to lokaler – et stort og velindrettet lokale fuldt af Mac-computerne plus et inspirerende og hyggeligt værksted, hvor du kan arbejde med analoge teknikker og udtryk.

De fleste opgaver begynder med en grundig research og idéudvikling. Du kommer til at bruge løs af din nysgerrighed, og du får skærpet din evne til at lade tankerne få frit løb. Du får masser af vejledning af dine undervisere – både skolens faste lærere og de gæsteundervisere, som jævnligt kigger forbi skolen og afholder udfordrende og lærerige workshops. Undervejs bliver du også inspireret af de andre elever på Visuel Kommunikation, og du vil blive en del af en energisk hverdag fuld af faglige diskussioner, der udvikler dig personligt og skærper dit blik for, hvordan god visuel kommunikation tager sig ud.

Du kommer du til at arbejde med Adobe-programmerne Illustrator, InDesign og Photoshop. Vi giver dig selvfølgelig en grundig introduktion til de forskellige programmer og lærer dig at mestre dem, mens du løser opgaverne. Ind imellem inddrager vi det designhistoriske perspektiv i opgaverne og kigger på, hvordan grafisk design har udviklet sig gennem tiden og sætter fokus på, hvad der sker i branchen lige nu.

Visuel Kommunikation handler ikke kun om layout udført på en skærm. Det handler også om at udforske nye og gamle teknikker og materialer.

Du skal forberede dig på at få udfordret dine sengetiderVi hænger os ikke i arbejdstider, men lader lysten styre løjerne, og de fleste dage er der gang i computerne, kaffe på kanden og musik i værkstedet længe efter at mørket har sænket sig.

Vi afslutter alle opgaver med en fælles gennemgang , hvor du fortæller resten af holdet om de valg og tanker, du har gjort dig undervejs i din arbejdsproces.

Valgfag

På hvert forløb afsætter vi tre uger til valgfag. Her kan du vælge mellem forskellige fag, som supplerer de designfaglige processer og udvikler og styrker dit kreative potentiale. Udbuddet af valgfag skifter fra forløb til forløb – men det kan fx være foto, maleri, keramik, korsang, animation, parkour, skriveværksted, illustration, rytmisk sammenspil eller undervisning i nyttige computerprogrammer, som vi ikke har tid til at nå omkring i en hektisk hverdag ude på de forskellige hovedlinjer.

Se mere om Valgfag her

Tilmelding

Her kan du tilmelde dig og blive en del af Den Skandinaviske Designhøjskole.

Priser

Pris pr. uge

  • Dobbeltværelse: (fra 01.01.2025 2.150,-) Kr. 2.100,-
  • Dobbeltværelse med bad (tillæg på 250 kr.): (fra 01.01.2025 2.400,-) Kr. 2.350,-
  • Enkeltværelse (tillæg på 250 kr.): (fra 01.01.2025 2.400,-) Kr. 2.350,-
  • Dagselev: Kr 1.450,-
Prisen inkluderer

Undervisning, kost og logi (dagelever undtaget logi).

Andre udgifter

Indmeldelsesgebyr er kr. 2.000,- Gebyret er inkl. nøgledepositum på kr. 300,- som du får retur ved afrejse. Undervisningsmaterialer: ca. kr. 2.800,- Studietur efterår: kr. 5.000,- Studietur forår: kr. 5.000.

Fonde og anden økonomisk støtte

Elever fra de nordiske lande kan søge støtte i deres hjemlande gennem forskellige støtteordninger.
Der findes også fonde for elever fra Sønderjylland og Slesvig. Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Ring og forhør dig hos din kommune. Du kan læse mere om støtteordninger på folkehøjskolernes hjemmeside her.

DSDH rejselegat – læs mere her

Pitstop på DSDH

Er du i gang med en videregående uddannelse og planlægger at holde pause fra dit studie, kan du være på højskolen på en pitstop-ordning, hvilket vil sige, at du får nedsat prisen for dit højskoleophold. Kontakt info@www.designhojskolen.dk eller ring på 8644 8044 for mere information om ordningen.

Framelding mm

Der tages forbehold for prisændringer, samt ændringer i skolens udbud af fag. Du er først sikret en plads, når du har modtaget tilsagn fra højskolen OG indmeldelsesgebyret er betalt.Hvis du ændrer planer og alligevel ikke ønsker at starte, vil vi gerne have det at vide. Ved framelding tidligere end 4 uger før start, betales indmeldelsesgebyret tilbage fratrukket 700 kr.  i administrationsgebyr. Hvis du melder fra senere end 4 uger før kursusstart, skal du – udover indmeldelsesgebyret – også betale for 4 ugers ophold, hvilket pt. udgør ca. 8.400 kr. Hvis du afbryder dit højskoleophold i utide, skal du betale for den uge, du rejser, samt yderligere 4 uger. Ved framelding indenfor halvanden måned før studietur, skal studietursbeløbet også betales.

Norske elever – information til den norske lånekasse
  • Ugepris foråret 2023, kr. 2.050,-
  • Ugepris efteråret 2023, kr. 2.050,-
  • Heraf betaling for undervisning 69%

Datoer

Forår/sommer 2024

07.01.24– 22.06.24

Efterår/vinter 2024

04.08.24 – 21.12.24

Forår/sommer 2025

08.01.25 – 24.06.25

Efterår/vinter 2025

03.08.25 – 20.12.25

Mentorordning

På højskolen har vi en FFD-uddannet mentor. Mentorstøtten er et tilbud til unge mellem 17,5 og 25 år, som har brug for ekstra afklarende og udviklende ‘støtte’ med henblik på overgangen til en kompetencegivende uddannelse. Der tilstræbes i alle mentorforløb en individuel tilrettet vejledning, som er fokuseret mod den enkeltes hovedbehov. Før optagelse på designhøjskolen skal eleven i samarbejde med en UU-vejleder udarbejde en UU-plan, der indeholder en planlagt forløbsbeskrivelse, hvori mentorstøtten indgår. UU-planen fremsendes til højskolen før kursusstart. Læs mere om mentorordningen her

Tilmeldingsformular

Postnr. og by(Påkrævet)
Indkvartering(Påkrævet)
Gender på roommate

På Den Skandinaviske Designhøjskole er det muligt at bo på et værelse, der matcher din kønsidentitet. I tilmeldingsmodulet kan du angive dine ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle får deres værelsesønsker opfyldt. Derfor vil vi gerne vide hvilke køn, du ønsker at dele værelse med. Sæt gerne flere krydser - også selvom du har ønsket eneværelse, da vi ikke altid kan opfylde ønsker om eneværelse.

Gender(Påkrævet)

Den Skandinaviske
Designhøjskole