Undervisning i stolpestatiske principper, trykpåvirkning og rammekonstruktion gav eleverne på Møbel, Rum & Produktdesign masser af ny viden om konstruktion af møbler. Viden de skulle bruge til konstruere deres egen stol i 1:1
Tidligere elever på Møbel, Rum og Produktdesign og nu studerende på KADK – Christian Hansen og Mathias Falkenstrøm var tilbage på DSDH for at undervise vores nuværende elever i at konstruere møbler. Udgangspunktet for at arbejde med både design og konstruktion af møbler, er at forstå principper bag konstruktion. Projektet tog afsæt i teorien bag stolpestatik og eksempler på, hvordan andre har arbejdet med den teori i deres møbler.
“Stole og Statik” projektet forløb over tre faser. Fase 1 – skitsering med papir og blyant. Fase 2 – skala-modeller i 1:5. Det skal være præcis 1:5, da man netop i det forhold kan simulere, hvordan konstruktionen vil agere i 1:1. Fase 3 – Udarbejde en 1:1 stolepestol med udgangspunkt i skitser og modeller.
Eleverne arbejdede sammen i grupper på to, og de arbejdede hårdt og koncentreret hele ugen, og ud af det hårde arbejde kom både flotte stole og masser af ny viden, som ifølge Mathias og Christian er essentiel at tilegne sig som designer.