Eleverne fra Mode & Tekstil fik udleveret en pose genbrugstøj, som de på bedste vis, skulle forvandle til et nyt, interessant design.
På Den Skandinaviske Designhøjskole arbejder vi i undervisningen med FNs 17 Verdensmål, der skal skabe en mere bæredygtig verden. Derfor var det også oplagt for eleverne på Mode & Tekstil at arbejde med re-design af genbrugstøj ㅡ en tankegang de forhåbentlig vil bruge i deres fremtidige arbejde. Beklædningsdesignere har et stort ansvar og indflydelse på, hvordan forbrugere tænker på deres tøj og forbrug, og de kan være med til at skabe en mere bæredygtig modeverden.