Eleverne blev udfordret på at arbejde ud fra bestemte krav og med visse begrænsninger.
Som arkitekt har du sjældent helt frie rammer i dit arbejde, og netop dét fik eleverne en forsmag på.
De skulle opføre en model, hvortil de fik tildelt en byggegrund og en skitse, som de skulle kombinere. Der var bestemte krav til modellens form og forskellige mål.
Derudover skulle opgaven også give dem en større materialeforståelse. Først byggede de deres model i lego, og efter godkendelse fra underviserne, skulle de selv tilskære gasbetonsten og “mure” dem sammen for at opføre modellen i 1:10. Det gav dem en større fornemmelse for de komplikationer, der kan forekomme, når man bygger med virklighedsnære materialer.