Fotografiet fortæller historier. På valgfaget Det iscenesatte fotografi har eleverne mulighed for at fortælle deres egne og andres historie. For at kunne mestre de fotografiske virkemidler må man lære fotografiets væsen at kende. Ved gennemgang af egne og andres fotografiske værker stiller vi spørgsmål: Hvad er et godt fotografi? Hvad er forskellen på at tage og at lave fotografier? Hvornår lyver fotografiet? Hvad adskiller fotografiet fra andre udtryksformer? Kan man lave et personligt udtryk, når fotografiet har rod i virkeligheden?
Man kan dog ikke helt komme uden om teknikken. Derfor begyndte vi også ugen med en grundig gennemgang af kameraet opbygning og de forskellige muligheder, som diverse indstillinger giver. Frække ord som F-stop, blænde, dybdeskarphed og brændvide blev en del af ordforrådet i løbet af ugen.