Hvor danske pseudobjerge vokser ind i himlene, gik vi til vi ikke kunne gå længere – her sang vi ved stjerneild om eventyr og sagnomspundne tider og her dykkede vi efter de klareste isperler som søen måtte gemme. Nu er vi hjemme igen fra en hyttetur, der bød på både solskin, tågeslør og en hjertevarme, som vi kan hænge vores små regnvåde hverdagsture mellem højskolebygningerne til tørre på.
