Projektet 'Showpiece' på Mode & Tekstil handlede om kigge indad og give et bud på, hvordan ens eget DNA ville se ud, hvis det var et design.
Hvordan laver man et personligt showpiece, der afspejler ens eget DNA? For eleverne på Mode & Tekstil handlede det om at kigge indad, se sig selv i øjnene og analysere alt fra følelser som angst, forelskelse og selvværd til interesser som musik og til udfordringer som ordblindhed. Det var en uge, hvor de kom igennem mange følelser og frustrationer, men til sidst endte de ud med nogle fantastiske kreationer og abstraktioner. Projektet blev igangsat og undervist af Niels Gundtoft, der bl.a. står bag designerduoen Buster’s World.