Værterne for gangfesten var hvid gang. Forud for den store fest havde hvid gang bygget en tidsmaskine. Men man kunne kun rejse i tiden med en gyldig billet. Derfor var der gemt billetter til tidsmaskinen rundt på hele skolen. Jagten efter billetterne blev sat i igang, og hele skolen blev gennemsøgt. Heldigvis fandt alle deres billet, så de kunne komme med på tidsrejsen. Billetterne førte til stenalderen, antikken, vikingetiden, 00’erne og fremtiden.
Da hvid gang bød velkommen til tidsrejse fest havde alle tidsaldrene havde forberedt udklædning og underholdning. Der var stenalderteater, antik torvtrækning, vikingedans, 00’er stafetløb og fremtids catwalk. Efter underholdningen var baren åben, og der blev fyret op for dansegulvet. Festen varede til langt ud på natten, og vi hører rygter om, at musikken først blev slukket kl 05…