De 4 årstider er på mange måder forskellige i deres udtryk. Vi kan ofte genkende årstiden ved at se på naturen, og på de råvarer vi spiser. Visuel Kommunikation har med en kalender visualiseret årets gang.
Eleverne startede med at lave en masse billeder, af hvad de forbinder med hver årstid. Her blev der brugt mange forskellige materialer fra værkstedet, og ligeledes kom mange forskellige teknikker i brug. Efter en intro til Photoshop, blev de mange billeder digitaliseret og derefter brugt til at illustrere de enkelte måneder. De færdige designs blev printet på riso i tre forskellige farver. Til sidst gik samlearbejdet igang, de skulle nemlig lave 80 kalendre, så alle på skolen kunne få en kopi.