Nicolai: Jeg har altid været den eneste kreative i min vennekreds, før jeg tog på højskole.

Jeg var 24 år, lige blevet færdig med en uddannelse i multimediedesign og kommunikation fra KEA, og jeg havde lige fået afslag fra både Designskolen i København og Kolding. Jeg var dog stadig fast besluttet på at søge ind på designskolerne igen året efter, men jeg stod nu uden plan for, hvad jeg skulle bruge tiden indtil da på.

Efter at have overvejet mine muligheder sommerferien over, blev jeg anbefalet at undersøge, om der eksisterede nogle højskoler, der beskæftigede sig med design. En hurtig internetsøgning ledte mig til Den Skandinaviske Designhøjskoles hjemmeside, og da jeg så, at de forberedte deres elever på de kreative skoler, tilmeldte jeg mig deres forårssemester på linjen Visuel Kommunikation uden videre undersøgelse. Denne impulsive beslutning har nu vist sig, at være noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Fagligt fik jeg i løbet af disse seks måneder et indblik i, hvordan man bevæger sig igennem en designproces og med nye forløb hver eneste uge, har jeg prøvet kræfter med mange forskellige områder inden for design.

Med undervisning fra skolens egne kompetente lærere, samt gæsteundervisere med forskellige kreative baggrunde, har jeg lært en lang række af forskellige analoge og digitale redskaber at kende, som jeg aldrig selv ville have lært mig.

Højskoleforløbet har både udfordret og rykket mine kreative grænser, men også mine personlige grænser og viden.

Hver uge har der været foredrag fra forskellige spændene mennesker med forskellig baggrund, og hvad enten det har været psykologer, sexologer, dyrpassere, landmænd, designere, skuespillere, coaches, meditationsundervisere eller kokke, har det altid givet stof til eftertanke.

Jeg har altid været den eneste kreative i min vennekreds, før jeg tog på højskole. Det var derfor også en stor omvæltning, pludselig at være omgivet af folk, der delte mine interesser på en måde, som ingen havde gjort før. Jeg husker tydeligt en situation den første uge på højskolen, hvor jeg sidder ved siden af en af de andre elever i computerlokalet og arbejder. Pludselig siger han til mig: ”Den der Bebas Neue er egentlig en meget fed skrifttype”. Jeg vender hovedet, kigger overrasket på ham og siger: ”Det ER en fed skrifttype! Det har jeg altid syntes”.

At eleverne på denne højskole alle deler en interesse for det kreative, tror jeg er en af grundene til, at disse venskaber der opstår varer ved efter højskolens afslutning. I løbet af højskolen bor, spiser, fester, griner og græder vi sammen, hvilket også gør at vi kommer utroligt tæt på hinanden. Jeg har i dag dagligt kontakt med folk fra højskolen, og jeg har også lært en masse tidligere elever fra højskolen at kende efterfølgende. De er en del af den samme familie, og højskolen har gjort, at jeg nu har et unikt netværk af kreative mennesker spredt ud over hele landet og også flere steder i udlandet.

Jeg går nu på Designskolen Kolding, og det er ikke tilfældigt, at 1/3 af mine medstuderende også har gået på Den Skandinaviske Designhøjskole. At have været på højskole er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg kan varmt anbefale Den Skandinaviske Designhøjskole til alle.