Møbel, Rum & Produktdesign
På Møbel, Rum & Produktdesign er vi overbeviste om, at leg og eksperimenter er grundlaget for spændende design. De gode tanker opstår i hånden og får sit videre liv i tankerne – ikke omvendt. Du kommer til at arbejde bredt inden for designområdet – fra tegning af møbler over boligindretning og klassisk produktdesign til projektopgaver med en mere fri konceptuel eller skulpturel og kunstnerisk vinkel.
Introduktion
Savner du den magi, der opstår, når en idé materialiserer sig mellem hænderne og bliver til virkelighed? Er du på udkig efter et sted, hvor du kan bruge både hånden og hovedet i din dagligdag? Hvor det at lære nyt er drevet frem af din skaberlyst? Har du hovedet fuld af idéer, som du gerne vil omsætte til virkelighed? Eller drømmer du om at lære, hvordan man overhovedet får en idé? Elsker du at bygge ting? Skille dem ad? Er du nysgerrig på verden, og alt det vi omgiver os med i hverdagen? Har du lyst til at nå ind til kernen i dit kreative potentiale og give den fuld opmærksomhed? Eller længes du efter at være med til at løse nogle af de mange udfordringer, verden står over for i dag?
På Møbel, Rum & Produktdesign er vi nysgerrige på verden, hinanden og alt det, der omgiver os. Vi tænker bæredygtighed – både på et universelt og et menneskeligt plan. Vi skal passe på vores klode og have blik for hinanden gennem gensidig respekt.
Vi bestræber vi os på at lave opgaver, der udfordrer dig, uanset hvilke forudsætninger du har, når du begynder på højskolen. Du lærer at idéudvikle og visualisere dine idéer – både med pen og papir, i støberiet og på vores velindrettede træværksted. Vi vægter den praktiske tilgang til faget lige så højt som den konceptuelle, og du kommer du til at bruge masser af tid på vores værksteder, hvor du får rig mulighed for at arbejde med og afprøve forskellige teknikker og værktøjer – alt det du får brug for, hvis du overvejer at søge ind på en af landets arkitekt- og designuddannelser. Og når du forlader os, vil du have lært at lave præsentationsmateriale, der rykker, så din portfolio-mappe står skarpt og vækker omverdenens interesse.
Fakta
- Semesterstart
- Forår og Efterår
- Varighed
- 24 uger (Forår) — 20 uger (Efterår)
- Undervisningssprog
- Dansk
- Alt kan ske
- Undervisere