At skabe et showpiece til et kunstner - i strik.
På Mode & Tekstildesign er eleverne i fuld gang med at lære strikkemaskinerne og ikke mindst håndstrik at kende, da ugens opgave består i at lave et showpiece til en udleveret kunstner. Deres showpieces skal være med til at tiltrække ekstra opmærksomhed, hvad enten det er med fokus på kunsteren på scene eller ud fra kunsterens visuelle univers.
Kravene til det færdige produkt skal være lavet i cirka 70 % maskinestrik og 30 % håndstrik med mulighed for at inddrage lidt hækling. Eleverne skal først arbejde med at analysere deres kunstner, for derefter at lave moodboards og producere vikleprøver, dette skal bruges i processen til det færdige showpiece. Til sidst skal eleverne præsentere deres produkt og ikke mindst style et photoshoot.