Forårsbebudelse gennem Randers gågade.
Eleverne på Mode & Tekstildesign har arbejdet med at designe Haute Couture accessories til at udsmykke Blæseorkestret Søndermarken. Med inspiration fra barokkens storhedstid skal eleverne arbejde med blomster som motiv. I samarbejde med designerne Rikke Ruhwald og Anders Andersen skal der arbejdes med genbrugsmaterialer doneret af Røde Kors, både Rikke og Anders arbejder med at gentænke overforbruget i modeindustrien.
I løbet af ugen skal eleverne designe accessories til 35 musikere fra Blæseorkestret, og de skal i deres designs tage højde for forskellige instrumenter. Det hele kulminerer med at byde foråret velkommen gennem Randers gågade.