På Mode & Tekstil designer de ikke altid beklædning. Eleverne fik til opgave at designe deres eget print, som de efterfølgende skulle trykke på sengetøj.
De startede med at søge viden om deres stjernetegn, for at finde ud af, hvad der beskriver dem som personer. Med udgangspunkt heri skulle de udvikle et personligt print. De måtte ikke bruge computere til at lave en grafisk illustration, det var kun tilladt at håndtegne.
I processen skulle de også lade sig inspirere af broderingsteknikker, og det var ligeledes et krav, at de skulle brodere deres navn på sengetøjet.
Med det færdige print gik tryk-processen igang. Med tryk-rammer lavede de serigrafi-tryk på sengetøj, og nogen nåede også at trykke på t-shirts.