På valgfaget 'Tegning' brugte de kroppen som værktøj og kun fantasien som grænser.
Formålet med valgfaget var at få eleverne til at slippe kontrollen og sætte pris på det uperfekte. De skulle bruge forskellige redskaber som proteser og forlængelser af kroppen, og tegne med disse for at gøre det sværere at bevare kontrollen over deres bevægelser. I de fleste værker spillede musik en vigtig rolle, da de skulle lade sig føre af den musik, der spillede, og på den måde slippe de tanker og idéer, de måtte have planlagt forinden.