Som møbeldesignere arbejder vi i forlængelse af nogle store mestre, som fylder rigtig meget i designtraditionen indenfor møbler og produkter.
Hvad var det for en linjeføring, de store mestre arbejdede med? Hvad kan vi lære af dem?
Ved at dykke ned i deres designs og se detaljerne helt tæt på, undersøger vi form, linjer og mål for de forskellige møbler og prøver at bygge dem selv.
Det skal dog ikke være tro kopier. Det skal være miniaturer, bygget i ler. Hvad er det for en detalje, man bare ikke må misse for at få det helt særegne frem fra en Børge Mogensen klassiker? Hvordan kan vi bruge et andet materiale og en anden skala og stadig se, at det er en klassiker?
Hvilke benspænd giver materialet? Hvilket udtryk får det? Og hvordan kan vi arbejde med keramikken og stadig lave “en Børge Mogensen”.
Keramikværkstedet indtages og arbejdet med ler som materiale til møbelklassikere begynder.
Tingene begynder at tage form.
Man skal gøre sig umage med detaljerne - det er især i detaljerne, vi kan genkende det særegne fra det specifikke møbel.
Kravet var, at det ikke skulle være en tro kopi ...
Så er alle delene klar til brænding.
Klar til udstilling.